• Odense Havn

Odense Havn


Søfartens centrale transportcenterSkib lægger til kaj i Odense Havn

Odense Havn, der historisk set er en kanalhavn, har de senere år udviklet sig til en central placeret storhavn.

Med udbygningen af nye havneanlæg i Odense Fjord og færdiggørelse af Odense Havneterminal i Munkebo har Odense Havn fordoblet kapaciteten og for alvor markeret sig på søkortene, når det gælder godstransport i både Danmark og Europa.

De seneste to år er der investeret 115 mio. i udvidelse af havnefaciliteterne, og det er betydeligt over gennemsnittet for de øvrige danske erhvervshavne.

Med den korte afstand til motorvejsnettet og færdiggørelsen af Ring 3 er infrastrukturen forbedret væsentligt og nu gearet til blandt andet at håndtere de modulvogntog, der fra 1. september 2009 blev en vigtig transportform for gods for Odense Havn.

Så der er grund til optimisme, for Odense Havn har alle muligheder for at blive søfartens centrale danske transportcenter med en høj godskapacitet og en infrastruktur og godsbehandling, der fungerer fleksibelt og effektivt.

Odense Havn | Londongade 1 | DK-5000 Odense C | Telefon: (+45) 72 28 20 00 | Fax: (+45) 72 28 20 30 | E-mail: info@odensehavn.dk